Hej, jeg er
Karen Bastrup
Faglig sparringspartner i byggeriet
Bredt blik på byggeriet, skarp på tilbud og nysgerrig af natur – jeg bruger min erfaring fra byggebranchen til at skabe overblik, stille de rigtige spørgsmål og være en faglig sparringspartner, når beslutningerne skal træffes. Jeg har blik for både detaljen og det samlede projekt – og siger tingene, som de er.
Jeg arbejder bedst sammen med mennesker, der værdsætter tillid, ordentlighed og et samarbejde, hvor vi spiller med åbne kort. For mig handler det om at skabe værdi gennem et tæt og ærligt samarbejde.
Mine primære arbejdsområder
Fra byggefaglig sparring og projektudvikling til tilbudsberegning og bestyrelsesarbejde
– den forskellighed jeg godt kan lide.
Projektudvikling
Om du sidder med den første idé eller det færdige projekt, hjælper jeg dig med at skabe realistiske rammer og et solidt økonomisk overblik.
Jeg bidrager med byggeteknisk indsigt, ærlig sparring og sans for kvalitet, så dit projekt bliver gennemarbejdet og robust.
Målet er altid at skabe et resultat, der holder hele vejen fra plan til praksis.
Tilbudsberegning
Et skarpt og velgennemtænkt tilbud kan være forskellen på at vinde eller tabe en opgave.
Jeg hjælper dig med at granske udbudsmateriale, lave realistiske kalkulationer og samle et konkurrencedygtigt tilbud på hoved- eller totalentrepriser eller måske en projektudviklingsopgave.
Mit fokus er, at alt hænger sammen teknisk og økonomisk – så du står stærkere i konkurrencen og har bedre muligheder for at sikre opgaven.
Bestyrelsesarbejde
Jeg bringer både strategisk indsigt og menneskelig forståelse ind i bestyrelsesarbejdet – særligt i ejerledede virksomheder.
Med erfaring fra generationsskifte og drift bidrager jeg med risikovurdering, sparring og struktur, så bestyrelsen kan træffe klare beslutninger.
Jeg hjælper med at skabe tryghed og retning, når forandringer skal planlægges og gennemføres på et solidt grundlag.
Brug tiden hvor den skaber størst værdi
Fordelene ved at bruge mig
Som ekstern sparringspartner får du en erfaren og engageret fagperson, du kan trække på, når der er brug for ekstra kapacitet, overblik eller byggefaglig indsigt. Jeg hjælper med at håndtere komplekse og tidskrævende opgaver, så du og dit team kan fokusere på det, I er bedst til.
Jeg kan hjælpe med:
Strategisk og faglig sparring, der skaber klarhed og retning
Opfølgning og overblik på byggeprojekter
Projektudvikling – både større og mindre opgaver
Planlægning og koordinering af tilbudsprocesser
Budgetlægning og økonomisk overblik for arkitekter og ingeniører
Resultatet er mere tid, bedre overblik og et stærkere grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.
“Jeg vil gerne drible udenom bøvl eller skjulte dagsordener. Jeg arbejder bedst med folk, der vil det rigtigt – hvor tillid, ærlighed og respekt vejer tungere end hurtige gevinster.“
Karen Bastrup Skaarup
Faglig sparringspartner i byggeriet
Udvalgte referencer
Her kan du se eksempler på mit arbejde og de projekter hvor jeg har bidraget med strategisk værdi.
Idéen er, at du som potentiel kunde kan genkende dine egne udfordringer og muligheder.
Lille Pederstrup
Her er jeg byggefaglig sparringspartner for projektudvikleren på et større boligprojekt i Ballerup. Jeg følger projektets fremdrift gennem løbende byggepladsbesøg og deltagelse i bygherremøder med totalentreprenøren og bidrager med byggefaglig sparring, vurdering af beslutninger og opfølgning på, at det aftalte bliver leveret samt stadet.
Viborg Centralrenseanlæg + Novozymes
For NCC har jeg assisteret på projekterne med tilbudsledelse og efterfølgende som sparringspartner på hhv. Novozymes i Kalundborg og Viborg Central Renseanlæg. På begge projekter har jeg være tilknyttet efter kontraktindgåelse med assistering ved projektering og efterfølgende indkøb af underentreprenører.
Få svar på det du overvejer
Når du står foran et projekt eller en beslutning
Det kan være svært at vide præcis, hvad man har brug for, når man overvejer at tage en ekstern sparringspartner ind. Mange af mine kunder stiller de samme spørgsmål – om opgavetyper, samarbejdsform og hvornår det giver mening at inddrage mig.
Mit mål er at gøre det gennemsigtigt og enkelt, hvad du kan forvente af mig – uanset om det handler om projektudvikling, tilbudsledelse, granskning eller bestyrelsesarbejde.
Jeg hjælper dig med at få:
Klarhed over, hvor jeg kan bidrage mest
Tryghed i, hvordan et samarbejde vil se ud i praksis
Overblik, så du kan træffe de rigtige beslutninger
Og skulle du stadig være i tvivl, tager jeg altid gerne en uforpligtende snak – det er ofte den nemmeste vej til at få ro på processen.
Ofte stillede spørgsmål
Jeg arbejder bredt med opgaver inden for byggebranchen – fra byggefaglig sparring og projektudvikling til tilbudsledelse, granskning og kalkulation af total- og hovedentrepriser.
Jeg bistår blandt andet projektudviklere med et erfarent byggefagligt blik, når der er brug for ekstra indsigt og sparring i projektet. Jeg kan også træde til i tilbuds- og projekteringsfasen eller hjælpe med at skabe struktur og fremdrift i større og mindre projekter, når der mangler tid, kapacitet eller erfaring.
Fælles for mine opgaver er, at jeg bidrager med overblik, struktur, byggeteknisk indsigt og ærlig sparring – og hjælper med at få tingene til at hænge sammen.
Det giver mening at inddrage mig, når du har brug for et ekstra byggefagligt blik, struktur eller overblik – enten fordi projektet er komplekst, tidskritisk, eller fordi du ikke har de nødvendige ressourcer eller kompetencer internt.
Jeg kan især bidrage i de tidlige faser, hvor beslutninger om økonomi, udbud og projektets retning skal træffes. Men jeg kan også træde til senere i forløbet eller som en ekstra ressource, hvis der mangler tid eller kapacitet. Jeg hjælper dér, hvor behovet er.
Uanset om du er projektudvikler, bygherre eller virksomhed, giver det mening at inddrage mig, når du vil reducere risiko, træffe bedre beslutninger og sikre, at dit projekt kommer trygt og effektivt i mål.
Ja. For mig handler det ikke om størrelsen på opgaven, men om jeg kan gøre en reel forskel. Jeg hjælper på alt fra mindre afklaringsopgaver til større, komplekse projekter.
Jeg tilpasser mig altid den konkrete opgave. Nogle gange er jeg en fast del af teamet gennem længere tid, andre gange træder jeg til i en kortere periode med et skarpt fokus.
Jeg arbejder ærligt og transparent, går til opgaverne med nysgerrighed og skaber værdi gennem både faglighed og menneskelig forståelse.